Vita•Vita Smykker

VITA•VITA Smykker har åbnet ny butik med undervisningslokaler i Møllergade mandag den 1. marts 2021 og har med et digitaliseringsprojekt hos Styrket Erhverv I Gadeplan opnået resultater både online og i deres fysiske butik i Svendborg, som er helt udover det sædvanlige.

Et langt sejt træk med fokus hele vejen rundt indenfor digitalisering af virksomheden, omstillingsparathed og nu flytning til ny butik med undervisningslokaler er bare noget af det, som VITA•VITA Smykker beretter om i deres succeshistorier. Ved både at holde fast i, hvad de er dygtige til og samtidig være åbne for at tilegne sig en masse ny viden har de nu taget et drømmeskridt videre og flytter til ny butik med plads til undervisning.

En stærk visuel identitet skulle der til og målsætninger for både det online og den fysiske butik VITA•VITA Smykker i Svendborg for at stå stærkt med deres håndlavede smykker med præg fra blonder som signatur.

”Med viden hele vejen rundt om det digitale fra kurserne hos Styrket Erhverv I Gadeplan fik vi et enormt drive, da vi oplevede, hvad det kan gøre at gå hele vejen rundt i digitaliseringen og samtidig have en rød tråd for vores virksomheds vækst både online og i vores fysiske butik. Netværket med de andre deltagere og fra Byens Ja-Hatte og Cittaslow har også været særdeles værdifuldt”, fortæller Sisse og Ole Jæger Thrane.

”Mentor ordningen med Styrket Erhverv I Gadeplans Kirsten Wendorff gjorde og gør en kæmpe forskel” fortæller Sisse og Ole Jæger Thrane. De fortsætter: ”Kirsten kontakter os jævnligt, og vi føler hun holder hånden under os ved både at følge op, være nærværende og stille både gode kritiske samt relevante spørgsmål. Det er trygt og vi nyder stor glæde af mentor ordningen”.

”Udover at have deltaget i alle kurser fik vi også ekspert mentor hjælp af en grafiker, som vi kendte til, og som kendte os godt. Den frihed at kunne bede om hjælp hos en dygtig grafiker, som vi har tillid til og via Styrket Erhverv I Gadeplan få timerne betalt til denne hjælp gjorde en kæmpe forskel. Vi fik en visuel identitet opbygget, som nu gør, at vi kan skille os ud og vise præcis hvem, og hvad vi er og kan”.

”Prøv noget nyt, prøv om det virker og slip fri af egne fortællinger”. Det har været en god rettesnor for os og ved at lytte og sparren med de dygtige undervisere, netværket omkring projektet, kunderne og det øvrige stærke netværk, som vi nyder i Svendborg og få ført det ud i livet med alle de mange værktøjer, som vi har lært på kurserne er det lykkedes at skabe drømmen om igen at tilbyde undervisning i vores egne lokaler”.

”Vi var ikke, hvor vi er i dag uden digitaliseringsprojektet, målsætninger som tog om sig og et netværk helt udover det sædvanlige” slutter Sisse og Ole Jæger Thrane.

VITA•VITA Smykker