Viden fra forløb hos Styrket Erhverv I Gadeplan gav succes for Tøjmanden i Rudkøbing, der med digitalisering af sin fysiske forretning nu står skarpt og med hele 4 webshops.
Tom Rene fortæller, at han har haft butikken Tøjmanden i 8 år og gradvist har digitaliseret igennem årene. I de seneste 3 års tid har han deltaget i forløbene hos Styrket Erhverv I Gadeplan. Tom meldte sig ud af kæden Din Tøjmand for et års tid siden, for at gå all in på hans egen koncept, med fysisk butik og webshop. Foruden Tøjmanden.dk har Tom Rene nu også 3 andre webshops.
For 3 års tid siden var Tom helt klar til at gå all in med digitaliseringen af Tøjmanden.dk. Han har i mange år interesseret sig for digitalisering, og de seneste 3 år fulgt alle kurser hos Styrket Erhverv I Gadeplan. Det er vigtigt for Tom, at investere sin tid i SEIG-projektet, og netop det, at det udelukkende er hans tid, som han investerer er vigtig, fortæller han.
”SEIG kom som sendt på det helt rigtige tidspunkt for mig” fortæller Tom videre.
På kurserne og workshopsene hos SEIG har jeg lært en masse om de online værktøjer. Dem som er de mest brugbare, samt hvilke jeg enten kan udelukke eller outsource. Men det er vigtigt for mig at vide, hvad det er, der skal til, og hvor jeg skal prioritere min tid bedst muligt. Derfor har også den strategiske del af online markedsføringen været særdeles vigtig.
Tom fortæller videre, at også en af hans medarbejdere deltager i SEIG kurserne. ”På den måde får jeg flere ressourcer med viden til det online, sådan at jeg selv kan bruge tid i butikken med kunderne. Uanset om det er i den fysiske butik eller online shopping, så er den gode kundeoplevelse med nærvær særdeles vigtig i min tilgang til handel”.
Derfor foregår betjeningen af kunder i webshoppen ofte med hjælp fra Tom og hans personale. Der filmes og sendes billeder alle ugens dage til de kunder, som ønsker denne service. Tom fortæller videre, at han oplever, det er den helt rigtige vej. ”Her kan jeg gøre den forskel, som sikrer, at vi giver en optimal kundeservice, og gøre os konkurrencedygtige med de helt store webshops. Kunderne møder ikke bare en robot eller chatboks, når de kommer ind på webshoppen, de møder os levende mennesker”.
Tom fortæller med begejstring i stemmen, at han elsker at søsætte nye tiltag. ”Min store passion for ure, samt et ønske om, at kunne yde en helhedsoplevelse i looket til mænd har udmundet i, at jeg har lanceret mit eget ur brand: Breithorn Watches – Eksklusive kvalitets ure, produceret i Schweiz med de anerkendte ”swiss made” urværker.
”I markedsføringen af mine 4 webshops har jeg benyttet den viden, som jeg har tilegnet mig på kurserne i digitalisering hos Styrket Erhverv I Gadeplan. Det virker, og jeg er naturligvis med her i 2021 også”. ”Digitaliseringen har gjort, at min nethandel er øget fra 5% til 20% af den samlede omsætning i tøjbutikken. I 2020 blev den samlede omsætning øget og herudover har Tøjmanden.dk på kort tid fået +200 5-stjernede anmeldelser på Trustpilot” slutter Tom Rene af med at fortælle.