Appetito

Med en vækststrategi på plads, kurserne hos Styrket Erhverv I Gadeplan og samarbejdet med projektets SMV-konsulent har Appetito i Svendborg opnået at skabe overskud i deres forretning med vigtig læring og sparring.

SEIG var nogle helt andre kræfter end hvad ægteparret Tina og Holger Dyrbye havde prøvet tidligere.

”De er virkelig professionelle og tager udgangspunkt i vores egen butik i stedet for cases fra alle mulige andre. Det gjorde en kæmpe forskel i vores succes med at åbne op for en ny måde at implementere salget” fortæller Tina Dyrbye og fortsætter:

”Vi kommer begge fra helt andre brancher, og var med vores akademiske baggrunde teorihungrende efter at finde vejen til, hvordan man sælger. Det har været en lang og lærerig proces. Fra kundeadfærd, indretning, skiltningen, product placement til sparringen med SMV-konsulent Morten Wind fra SEIG. Morten får spurgt ind til en lang række ting, som vi ikke selv har tænkt over, og han tager et unikt helikopterperspektiv på vores fysiske og digitale forretning med friske øjne udefra. Det nyder vi som ægtepar godt af, da vi kan forfalde til at ”hænge fast” i egne fortællinger om, hvordan tingene skal gøres”.

”Vi har lavet nyhedsbreve og storytelling siden opstarten af Appetito i 2007, men at sælge var grænseskridende. Det var bare ikke rigtigt vores profil. Derfor har det været rigtig godt at få professionaliseret sælgerdelen af forretningen for os med kurserne hos SEIG, hvor vi har været med fra opstarten og nu er i gang med den ny sæson. Vi er glade for at kurserne kan vælges i flere niveauer, så vi kan blive ved at udvikle os, samt at kurserne ligger på tidspunkter, hvor det kan passe ind i forretningens åbningstider”. ”I 2018 flyttede vi butikken til Tinghusgade, og hævede vores omsætning betydeligt, men vi tjente ikke flere penge og arbejdede nærmest døgnet rundt. Nu er det lykkedes at vende det rundt, så vi laver overskud og kan nyde lidt mere tid med lidt færre arbejdstimer, da vi blandt andet nu holder åbent 5 dage i stedet for 7. Det har været en rigtig god strategisk beslutning, og som har givet plads til lidt mere tid med børnebørnene” slutter Tina Dyrbye.

Besøg Appetito‘s hjemmeside.