Kimesbjerggaard – vingaard

Kimesbjerggaard er en gammel slægtsgård, hvor vi nu er 4. generation der bor på gården. Vinproduktionen startede i 2008 som et projekt, som hurtigt udviklede sig og blev større. Vores interesse for vin og dens egenskaber, kombineret med gårdens store arealer og unikke placering ved kysten, blev grundstenen til de produkter vi laver idag. Allerede fra dengang vi startede, blev der af årenes høst produceret mange flasker rød- og hvidvin.

I 2015 blev det officielle nye vineri indviet og taget i brug. De seneste år har vi således solgt vores vine kommercielt. Med tiden er der også kommet flere og flere vinstokke til og vi producerer nu på ca. 2000 stokke. I 2019 plantes endnu en del. Det er en stor glæde at kunne se hvordan stokke, druer, vin og hele vingården udvikler sig år for år. Vi kan nu også huse mange vingæster i vores nyindrettede gæsterum til rundvisninger, vinsmagninger, møder m.v. 

Vinene er unikke blandinger fra 11 forskellige sorter af rød og hvidvinsdruer. Nogle druer er også krydsninger herimellem, som giver skøn rosévin, mousserende vin m.v. Vinene er meget forskellige – både på grund af vores egne fordringer og på grund af vejrets forskellighed, som giver druerne forskellige smage, grad af sødhed, aroma og evner. Vores vine er derfor, ligesom mennesker, vidt forskellige. Vi vil gerne kunne sælge god vin til forskellige smagsløg og ikke mindst anledninger og typer af mad. Det er derfor ganske vigtigt, at vi oplever stor diversitet i druerne og deres udvikling som er forskellige fra år til år.  Vores passion for vinen er stor og vi håber at kunne glæde gæster på gården med en god snak, dejlig vin og en oplevelse af sydfynsk jordbrug med benene godt plantet i mulden. Vi står for omhu og kvalitet i bedste “fra jord til bord” stil.

Vi inviterer meget gerne gæster indenfor i vores produktion, i markerne og til vinsmagninger. Er vi hjemme, er gårdbutikken også åben. Vil man være sikker på at fange os, er det en god ide at ringe til os inden besøg på tlf. 62601128, 30286788 eller sende en mail på leifganderup@gmail.com