DekoDan

DekoDan

Om Dekodan

Siden jeg var helt lille, har jeg altid haft stor interesse for skiltefaget, og man kan godt sige, at jeg er trådt ind i faget helt tilbage fra barnsben. Jeg plejer endda at spøge med, at min erfaring går helt tilbage til fødslen.

Selvom interessen altid har været der, begyndte jeg dog først at arbejde fuldtid i skiltebranchen i år 2008. Siden da har jeg haft et par sidespring, og jeg har fået uddannelse indenfor salg, som har ført til jobs som kørende sælger, samt i butik.

Ved at have været en del af både store og små firmaer i branchen, er jeg vokset op med faget og har tilegnet mig en stor, bred viden, samt knowhow. Denne bruger jeg i mit arbejde hver eneste dag, og jeg har samtidig fortsat en stor lyst og nysgerrighed til at lære nyt, blive endnu bedre, og følge med udviklingen i både skiltefaget, samt marketing.

Jeg sætter en stor ære i at give en ordentlig vejledning til mine kunder. Herudover sætter jeg stor pris på ærlighed, og forventer også det samme til gengæld.

Hilsen Dan – din sydfynske skiltemand

 

Velkommen til Dekodan

Står du og mangler en erfaren og loyal skiltemand? Og sætter du samtidig også stor pris på ærlighed, kvalitet og sydfynsk venlighed? Så er du kommet til det rette sted.

 Hos Dekodan har vi benene solidt plantet på jorden, og når vi laver en handel, er det meget vigtigt for os, at du som kunde får en god oplevelse. Den gode oplevelse opnås bedst med et godt samarbejde, og et godt samarbejde opnås med ærlighed, kommunikation og god vejledning.

Det er vigtigt for os, at du er tilfreds med vores arbejde, og derfor tager vi os en hyggelig snak med vores kunder om ønsker og forventninger. Vi skal i fællesskab nå målet.  

Dekodan laver primært skilte, solfilm og bilreklamer, men står du og mangler en tryksag, står vi også klar til at hjælpe. Mulighederne hos Dekodan er mange, og ligegyldigt hvor stor sagen er, står vi altid klar med et smil. Hos Dekodan kan du forvente, at kvaliteten er i top, og vi er certificeret af blandt andre 3m og Hexis i solfilm, indpakning, sikkerhedsfilm og foliearbejde.

 

 

Vi håber meget at høre fra dig, og ser frem til at godt samarbejde.

Billeder fra Dekodan

Close Menu